Ørestikker
Et par ørestikker er den perfekte tilføjelse til din smykkesamling. Hos P. Hertz finder du et udvalg af håndlavede ørestikker i guld og hvidguld. Vores ørestikker findes i enkle og unikke designs, som alle er skabt med en særlig præcision, så selv livets store øjeblikke kan indkapsles i smykket.
Klassiske ørestikker i guld og hvidguld
Vores udvalg af ørestikker byder blandt andet på smukke ørestikker i guld og hvidguld samt med og uden diamanter.
Ædelmetallerne, som ørestikkerne er skabt af, spiller ind i smykkets design på forskellig vis. På nogle ørestikker er det kun selve stiften og fatningerne omkring perlen eller brillanten, der vises.
På andre ørestikker er hele designet bygget op omkring ædelmetallet, hvor enten guld eller hvidguld udgør en kreation som ørestikkens centrale element. Se vores smukke Oceania-ørestikker med brillanter.
Unikke ørestikker med ædelsten og perler
Ørestikker er særligt elegante, fordi de kan glimte frem bag dit hår og få dit ansigt til at lyse op. Ørestikkerne sidder smukt placeret centralt på øreflippen og fremhæver dine træk ved at skabe en funklende ramme omkring dit ansigt.
Se eksempelvis vores Cumulus-ørestikker med ferskvandskulturperler eller vores smukke Elder Wild-ørestikker med små brillanter og guldfatninger.
Når ørestikkerne er et så enkelt og delikat smykke, så er kvalitet og design særligt vigtigt. Hos P. Hertz har vi en stolt tradition for håndlavede smykker, hvor kun materialer af højeste kvalitet kommer igennem nåleøjet.
Vores diamant- og perlegradere udvælger og kvalitetssikrer alle vores ædelmetaller, ædelsten og ferskvands- og saltvands kulturperler, for at sikre, at smykkerne skabes med højest mulig kvalitet og etik.
Forær et par smukke ørestikker i gave
Ørestikker er en tidløs klassiker, som passer til alle aldre, da de sidder fint underspillet omkring ansigtet. Derfor egner et par ørestikker sig også særligt godt som gave, til en du vil forkæle.
Ørestikker harmonerer med alle udtryk og stile, fordi smykkets simplicitet både kan styles op og ned. På den måde kan ørestikker foræres i gave til en bred vifte af anledninger, både til mors dag, som morgengave, til konfirmation, som eksamensgave og barselsgave.
Få personlig vejledning online eller i forretningen i København
Ørestikker er nogle af de fineste smykker, som kræver et sirligt håndelag at skabe. Hos P. Hertz håndlaver vi smykker baseret på gamle håndværkstraditioner, som er blevet forfinet gennem seks generationer. Derfor har vi udviklet et helt særligt blik for både materialer, formgivning og design.
Med ekspertise fra både perle- og diamantgradere, juvelerer, guldsmede og designere er vi specialiserede i at sætte form på dine følelser. Hvis du har særlige ønsker til dine ørestikker, kan vi derfor hjælpe dig med at omsætte dine ønsker til virkelighed.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores juvelerforretning på Købmagergade 34 i København.